Job med tunge løft giver for tidlige fødsler

Det er næsten almen viden: Gentagne tunge løft under graviditeten er skadelige. Nu bliver det igen bekræftet, denne gang af den nok største undersøgelse, der nogen sinde er lavet om sammenhængen mellem arbejdsrelaterede løft og risikoen for at føde for tidligt.

Kvinder, der løfter meget på deres job i løbet de første fire graviditetsmåneder, har op til fire gange så høj risiko for at føde for tidligt i forhold til kvinder, der ikke løfter noget tungt i løbet af arbejdsdagen, viser undersøgelsen, som tager udgangspunkt i oplysninger fra mere end 62.000 danske kvinder, der var gravide mellem 1996-2002.

»Vores undersøgelse viser, at jo oftere og jo tungere vægt en gravid løfter i løbet af en arbejdsdag, jo større er risikoen for, at hun føder for tidligt. Særligt risikoen for at føde meget for tidligt stiger,« siger professor Anne-Marie Nybo Andersen fra København Universitets Institut for Folkesundhed.

Undersøgelsen resultater er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Occupational & Environmental Medicin.

Gravide er ikke beskyttet mod tunge løft

Tidligere studier har vist, at kvinder, der dagligt løfter over ti kilo, også har højere risiko for at abortere ufrivilligt. Alligevel fastsætter Arbejdsmiljøloven ikke grænser for, hvor meget og hvor tunge ting en dansk arbejdsgiver må kræve, at gravide ansatte løfter. Det burde den, mener Anne-Marie Nybo Andersen:

»Tidlige fødsler har store konsekvenser for barnets dødelighed og helbred i løbet af hele livet. Efter min mening har vi et fælles ansvar for at give alle børn den bedst mulige start på livet, så Arbejdsmiljøloven bør beskytte gravide mod at blive udsat for arbejdsrelaterede faktorer, der øger risikoen for, at de føder for tidligt. Jeg synes, loven burde sætte grænser for, hvor meget en arbejdsgiver kan kræve, at en gravid ansat løfter i løbet af dagen.«

Regler om tunge løft er fjernet

Arbejdsmiljølovens retningslinjer for, hvor meget og hvor ofte gravide maksimalt bør løfte, blev fjernet i 2009, angiveligt fordi der på daværende tidspunkt ikke var entydig evidens for, at der var en sammenhæng mellem arbejdsrelaterede løft og graviditetsproblemer. Indtil da stod der i loven, at gravide ikke bør løfte noget, der vejer over 12 kilo, og at arbejdsgivere ikke må bede gravide ansatte om at løfte mere end 1.000 kilo i løbet af en dag.

I dag nøjes arbejdstilsynet med at opfordre arbejdsgivere til at tage hensyn til, at gravide ansatte ikke bør løfte noget tungt. Loven sætter ikke længere tal på, hvor ofte eller hvor meget den gravide må løfte.

Reglerne blev lavet om i 2009, blandt andet efter at britiske forskere i 2007 publicerede resultaterne af en epidemiologisk undersøgelse, de havde lavet på baggrund af oplysninger om 1.327 mødre fra Southampton. Undersøgelsen var én ud af flere, som ikke viste en signifikant sammenhæng mellem tidlige fødsler og arbejdsrelaterede løft.

En unik undersøgelse

Andre forskere har dog vist det modsatte: At tunge arbejdsrelaterede løft ser ud til at give højere risiko for, at en kvinde føder for tidligt eller aborterer ufrivilligt. Deres resultater bliver nu bekræftet af den danske undersøgelse, som tager udgangspunkt i den store danske fødselskohorte Bedre Sundhed for Mor og Barn, der består af oplysninger om 100.000 kvinder, deres graviditetsforløb, fødsler og børn.

»Vi har spurgt helt almindelige danske kvinder, der arbejdede indenfor alle fag, mens de var gravide, om, hvor meget de løftede i løbet af en arbejdsdag. Dermed er vores undersøgelse unik, for i de fleste tidligere undersøgelser har forskere enten taget udgangspunkt i oplysninger om gravide kvinder, der havde et problematisk graviditetsforløb og derfor henvendte sig eksempelvis på en arbejdsmedicinsk klinik, eller de har brugt oplysninger, kvinderne har givet, efter de har født,« siger Anne Marie Nybo.

Fire gange så stor risiko for tidlig fødsel

Anne-Marie Nybo Andersen og de andre danske forskere har spurgt 62.803 kvinder, som var i 4. måned og i arbejde om, hvor meget de løfter i løbet af en arbejdsdag. Kvinderne fortalte også om deres sociale forhold og levevaner. Bagefter så forskerne på, hvem af de 62.803 kvinder der fødte for tidligt:

• Kvinder, der løftede mere end 10 løft på 10 kilo om dagen, fødte oftere for tidligt, end kvinder, som ikke løftede noget tungt på deres arbejde.
  
• Risikoen for at føde for tidligt steg proportionalt med, hvor meget og hvor ofte kvinderne løftede, så dem, der løftede i alt over 1.000 kilo om dagen, hvilket svarer til eksempelvis 50 løft på 20 kilo, havde 50 procent forøget risiko for at føde for tidligt. Samtidig var der en markant øget risiko for, at de fødte ekstremt tidligt.

»Man har haft en mistanke i lang tid, men nu kan vi med ret stor sikkerhed sige, at der virkelig er en sammenhæng mellem fysiske belastninger og for tidlige fødsler,« siger Anne-Marie Nybo Andersen.

Risiko for ufrivillige aborter

Arbejdsrelaterede løft er som sagt ikke kun skadelige i forbindelse med for tidlige fødsler. Kvinder, der løfter meget, har også større risiko for at få bækkensmerter og abortere ufrivilligt, konkluderede Anne-Marie Nybo Andersen og de andre danske forskere for nyligt på baggrund af oplysningerne fra den danske fødselskohorte:

Gravide kvinder, som løfter over 1.000 kilo i løbet af en dag, har dobbelt så stor risiko for at abortere i 12. uge, men allerede ved daglige løft på 100 kilo stiger risikoen med 38 procent, viste undersøgelsen, som blev offentliggjort i Scandinavian Journal of Work, Environment & Health tidligere i år.

Selv om undersøgelsen altså viste tydelige tegn på, at tunge løft er skadelige, afviste Arbejdstilsynet at lave Arbejdsmiljøloven om og fastsætte grænser for, hvor meget gravide højst bør løfte i løbet af en arbejdsdag. En enkelt undersøgelse er ikke nok, lyder argumentet:

»Tunge løft er et højt prioriteret område, som vi tager meget alvorligt. Men der findes andre videnskabelige artikler, der ikke har så klare resultater, som den her. Vi forholder os samlet til den viden, der kommer, og når vi har en række artikler, der har forskelligartede resultater, kan vi ikke ændre praksis, fordi der kommer en enkelt artikel,« siger Bitten Døjholt, der er kontorchef i Arbejdstilsynet.

Nuværende vejledning er tilstrækkelig

Selv om den nye danske undersøgelse er mere omfattende end dem, der førhen er blevet lavet, står Bitten Døjholt fast på sit synspunkt. Om lovpligtige vægtgrænser for, hvor meget man må løfte, kan have en uheldig konsekvens, mener hun:

»Jeg holder fast på, at den nuværende vejledning til arbejdsgivere og ansatte er tilstrækkelig. Når vi ikke vil sætte vægtgrænser skyldes det, at vi er bekymrede for, at vi kommer til at tabe nogen på gulvet. For hvis vi sætter en grænse for eksempel ved 14 kilo, kan ansatte og arbejdsgivere komme til at tro, at hvis man bare løfter en lavere vægt, er der ingen risiko,« siger Bitten Døjholt.